• Background Image

    5 måder du kan øge din affiliate indtjening gennem samarbejde

    October 26, 2016
    af Tune Seidelin

Affiliate marketing er baseret på samarbejde mellem marketers og annoncører.

Så man skulle tro, at affiliates var eksperter i at samarbejde.

Men min erfaring er, at rigtigt mange, som arbejder med affiliate marketing, sidder alene med deres egne projekter.

Og det er selvfølgeligt fint, hvis det er sådan man foretrækker at arbejde.

Men hvis det beskriver din situation, skal du vide, at det muligvis koster dig penge at prøve at gøre det hele selv (og at du højst sandsynligt går glip af en masse sjov og ballade også 🙂 ).

Lad mig forklare hvad jeg mener.

Når du har et stærkt netværk i branchen får du en masse foræret, som du ellers skal arbejde hårdt for.

Og her er 5 helt konkrete måder, du kan gøre dit liv nemmere og tjene mere som affiliate marketer gennem samarbejde:

1 – Få hjælp til at lave godt indhold til din(e) side(r)

 

Du ved garanteret, at godt indhold på din hjemmeside, gør det nemmere at få links, trafik og affiliate kommissioner. Det kan dog både være svært og hårdt arbejde at producere godt indhold. Men det behøver det ikke, hvis du får dit netværk til at hjælpe dig.

Du kan f.eks. få dem til at lave gæsteindlæg til din side (som denne artikel) eller du kan få flere eksperter til at give deres vinkel på et enkelt emne og få en super værdifuld artikel ud af det (her er et eksempel).

2 – Få gode backlinks til din hjemmeside smidt i nakken

 

For at komme til at ligge øverst i Google, skal der ofte mere end godt indhold til. Det kræver typisk også backlinks af høj kvalitet. Men med et godt netværk, bliver den del også nemmere.

For præcis som dig, har andre marketers også brug for at producere godt indhold. Og hvis du vil hjælpe dem med det, kan du til gengæld få kvalitetslinks i det indhold du producerer.

3 – Sæt turbo på din læring

 

En af de hurtigste og mest effektive måder at lære på, er at omgive sig med andre som er interesseret i det samme emne og hjælpe hinanden. Når du skal formidle det du har lært, bliver du selv tvunget til at blive skarpere. Og når du kan se, hvad der virker (og ikke virker) for andre, samt lære fra dem, så stiger hastigheden på din indlæring markant.

Og det er ikke nogen hemmelighed at jo dygtigere du bliver, jo mere kan du tjene.

4 – Få motivation så det bliver nemmere at blive ved og gøre det der skal til for at nå dine mål

 

Når man omgiver sig med andre mennesker, som giver den gas og skaber resultater, kan det ikke undgå at inspirere og give en lyst til selv at yde mere. Og når man omgiver sig med andre, som arbejder mod lignende mål, er det kun naturligt, at der opstår en sund intern konkurrence, som kan være yderst motiverende og gavnlig i forhold til dine langsigtede resultater.

Desuden kan det til tider være lidt trist at sidde helt alene og arbejde på sine projekter i lange perioder af gangen (som det jo nogle gange kræver). Og i de situationer kan det være godt med et par gode venner, som kan hjælpe en med at blive ved og gøre processen sjov, så man ikke giver op.

5 – Få hjælp til det du er mindre god til

 

Sidst men ikke mindst, kan man bruge sit netværk til at løse nogle af de opgaver, man selv er mindre god til eller bare ikke synes er sjove. Hvis du f.eks. er mega god til at lave indhold til din hjemmeside, men er ved at gå helt kold, når der skal laves tekniske ændringer, så kan det være en god idé at finde en, som har det omvendt og lave et decideret samarbejde, som gavner begge parter.

Og det kan både være alt fra, at I hjælper hinanden ad hoc, når der er brug for det, til at I laver et projekt sammen.
Som du kan se (og garanteret allerede vidste) er der mange fordele ved at samarbejde.

Men hvordan får man lige opbygget et godt netværk?

Det skal jeg fortælle dig.

Sådan opbygger du et godt netværk

 

Du finder gode folk til dit netværk ved at komme, hvor dem du gerne vil netværke med befinder sig. Og du opbygger gode relationer til dem du gerne vil have i dit netværk, ved at fokusere på at skabe værdi for dem.

Ganske simpelt.

Og hvis du kunne tænke dig at udvide dit netværk i affiliate branchen, så skal du overveje at tage med på Affiliate Camp. Affiliate Camp er nemlig en dansk konference om affiliate marketing, som finder sted i København, lørdag den 19/11.

Du kan læse mere om arrangementet og tilmelde dig her.

tune-seidelinOm Tune Seidelin:

Ekspert i strategi og forretningsudvikling for affiliates og hovedkraften bag Affiliate Camp og AffiliateMarketing.dk

Hos DuGlemmerDetAldrig.dk anbefaler vi alle vores affiliates at deltage på Affiliate Camp 2016, da campen med sikkerhed vil give indsigter, der kan gøre arbejdet som DGDA-affiliate markant mere profitabelt.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Leave a Reply