• Background Image

    Blueprint: Sådan ville jeg gribe Oplevelsesaffiliate an på Facebook

    August 29, 2016
    af Halfdan Timm

Konkurrencen Oplevelsesaffiliate er en spændende mulighed for både at opbygge en varig indtjening og få en bonus her og nu.

Med en EPC på knap 4 kroner og mange mulige søgeord og årlige begivenheder, er der masser af muligheder for dig, der gerne vil være med i konkurrencen.

Du bør dog også overveje Facebook annoncering som en del af din strategi.

Konkurrencen i de organiske søgeresultater er intens, og det tager lang tid at opbygge dine rankings og indtjening. Der er også konkurrence på Facebook – men her gemmer sig en række særlige muligheder for at målrette livsbegivenheder og servere relevant indhold.

Og vi taler ikke om ”Synes godt om” og opbygningen af en organisk Facebook-side med mange ”Likes”. Det har vi ikke tid til, og dit organiske reach kommer kun til at falde herfra.

Jeg har her lavet et mini-blueprint af, hvad jeg ville gøre, hvis jeg skulle deltage i Oplevelsesaffiliate. Du er velkommen til at sakse det. Jeg håber bare, du deltager i konkurrencen og tjener mange penge på det!

Om Halfdan Timm: Jeg arbejder som Head of SEO & Social hos det digitale bureau Obsidian Digital i København. Herudover har jeg god historik som affiliate marketer og er også indehaver af rejseportalen Billigeflybilletter.dk.

Klar opdeling af dine segmenter

Først en meget vigtig pointe:

Når du arbejder professionelt med Facebook annoncering, er du nødt til at opdele dine segmenter.

Hvis du samler flere segmenter – fx flere af nedenstående – i én målgruppe, bliver det svært efterfølgende at isolere, hvilke dele af din målgruppe, der har virket.

Ved at bruge flere segmenter og teste dem løbende, finder du ud af, hvad der virker – og hvad du skal slukke for.

Hvis der er en hemmelighed til Facebook annoncering er det, du skal lave så mange målgrupper som muligt – og hurtigt lukke dem, der ikke fungerer for dig.

Du kan lave dine målgrupper i Facebooks annoncekontoadministrator under ”Målgrupper”. Alle nedenstående segmenteringer finder du under:

Detaljeret Målretning -> Gennemse -> Demografi -> Livshændelser:

billede1#1: Nærtstående bryllup

Vi bruger i Danmark vel over 100.000 kroner på vores bryllupper. Den sum penge har du mulighed for at få en del af.

Ved at vælge forlovede personer, kan du målrette dem med annoncer for:

  • Oplevelser for par
  • Oplevelser til hvedebrødsdagene
  • Måske endda supplementer til deres bryllupsdage
  • Morgengaver fra ham til hende eller hende til ham

Og mange flere.

Jeg ville oprette flere annoncer med forskellige budskaber – fx morgengaver vs oplevelser til hvedebrødsdagene – og se, hvilke der, baseret på relevansscore og afkast, gav det bedste afkast.

#2: Nærtstående årsdag

Du kan også målrette de, der snart har årsdag for deres bryllup.

Her er det kutyme hos nogle at give en gave i anledning af årsdagen.

Det meste af DGDAs udvalg af oplevelsesgaver er i denne forbindelse relevant at kigge på.

#3: Fars Dag og Mors dag

Vi har alle en far og en mor. Denne behøver du derfor ingen særlig målretning til.

Målret en måske lidt yngre målgrupper, der er tilbøjelige til at købe gaver til deres forældre. Mit bud er 18-30 årige, men du kan altid teste det.

Lad annoncerne køre fra 10 dage før til 2 dage før henholdsvis Fars dag og Mors dag. Du behøver ikke at lade dem løbe i længere tid før; det er svært at få folk til at købe noget til en begivenhed, der først finder sted om flere uger.

#4: Juletid er gavetid

Ligesom ovenstående – Vi fejrer alle sammen jul.

Store samlinger med forslag til:

  • gaver til ham
  • gaver til hende
  • gaver til forældre
  • gaver til søskende

og lignende kan tænkes at fungere. De skal igen alene løbe i en del af december.

#5: Nyt forhold

En spændende målretning er folk, der er i nye forhold.

Vælg folk i nye forhold og splittest aldersintervaller – om 18-25 årige eller 40-50 årige bruger flest penge på wellnessophold og restaurantbesøg med deres bedre halvdel, tør jeg ikke lægge hovedet på blokken for.

#6: Venner til..

Du har også mulighed for at målrette venner til de, der snart har fødselsdag, årsdag og lignende:

billede2Fødselsdage er farlige – for det er cirka 400.000 danskere. Den målgruppe er alt for stor.

Men nyforlovede og nygifte er en mulighed. Især nyforlovede – for du kommer selvfølgeligt med en gave til brylluppet!

Ovenstående er blot nogle af dine muligheder, og du skal naturligvis sørge for at koble autoresponders på e-mail og retargeting-flows på, hvis det rigtigt skal spille.

Men det er en rigtig god start.

Segmentér yderligere

Du har altid mulighed for at segmentere yderligere.

Du kan fx kombinere:

  • Forlovet for nyligt + Kvinder og vise annoncer for gode gaver til ham
  • Nygift + Høj uddannelse og vise annoncer med lidt dyrere oplevelsesgaver
  • Eller venner til kommende fødselsdag + Ung alder og vise sjove gadgets

Her er mulighederne ubegrænsede.

Jo mere relevante budskaber, du kan levere i dine annoncer – jo bedre et resultat får du også.

Husk også at du med mindre målgrupper har nemmere ved at isolere, hvad der virker, og hvad der ikke virker.

Laver du en målgruppe med 50.000 personer, kan du overveje at påsætte yderligere segmentering for at mindske den. Med flere segmenter har du nemt ved at skille fårene fra bukkene og alene lade de rigtige fortsætte med at bruge dine penge.

Hvis du er interesseret i at læse mere om Facebook-annoncering, så hold øje med FBAnnoncering.dk. Her udkommer DKs første bog om emnet i Q4 2016.

OBS: Du må ikke linke direkte til DuGlemmerDetAldrig.dk via Facebook Annoncering – sagt på en anden måde: Du må ikke udgive dig for at være DuGlemmerDetAldrig.dk. I stedet skal du linke til din egen affiliateside. I den forbindelse anbefaler vi, at du laver nogle gode og konverterende landingpages, så du får den størst mulige ROI, når du bruger Facebook annoncering.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Leave a Reply