• Background Image

    Brug video på din affiliateside og lav flere salg

    August 22, 2016
    af DuGlemmerDetAldrig

Video på en affiliateside om oplevelser er uden tvivl guld værd, hvis du formår at bruge det rigtigt. Vi fra DGDA vil gerne slå et slag for, at du bruger videoformatet aktivt på din side, da det med stor sandsynlighed vil øge indtjeningen gevaldigt og ikke mindst øge muligheden for at bygge nogle meget stærke links.

Video af dine oplevelser vil gøre dem nemmere at sælge

 

youtube-1495277_640En af de helt store fordele ved at bruge video som DGDA-affiliate er, at oplevelserne alt andet lige bliver markant nemmere at sælge. Når dine besøgende kan se en video af pågældende oplevelse, vil de danne sig et meget bedre indtryk af, hvordan det hele skal foregå. På den måde er videoen med til at danne en præference hos den besøgende, hvilket har en positiv effekt på konverteringsraten.

Vær troværdig og præsenter oplevelsen på en indbydende måde

Vælger du at bruge video som et led i din markedsføring af dit affilitesite, er det vigtigt, at du er troværdig og præsenterer oplevelsen på en indbydende måde. Derfor nytter det ikke noget at fjolle rundt og ”spilde publikums tid”. Kort og præcist er nøgleordene!

Som tommelfingerregel skal videoen i øvrigt ikke vare længere end 2-3 minutter. 2-3 minutter giver dig rigeligt med tid til at præsentere oplevelsen på en fin og præcis måde uden, at seeren mister opmærksomheden.

Herunder kan du se et fint eksempel på, hvor enkelt det kan gøres, hvis du gerne vil bruge video i din markedsføring.

Et smartphonekamera er længe fint

 

Du behøver bestemt ikke ofre en månedsløn på at købe dyrt kameraudstyr. I langt de fleste tilfælde kan du lave glimrende videoer med dit smartphonekamera. Det handler blot om at være god til at bruge smartphonekameraet. Vi anbefaler, at du køber en eller anden form for stativ med henblik på at undgå ”rystede” billeder – uanset hvilket kamera du vælger at benytte.

Lad dig inspirere af vloggere

Er du i tvivl om, hvordan du skal filme og optage? I så fald anbefaler vi, at du lader dig inspirere af vloggere. Vloggere er ”videobloggere” som typisk ikke er professionelle fotografer, men som alligevel kan finde ud af at optage nogle fine videoklip. Lad dig inspirere af deres fremgangsmåde og dine videoer bliver autentiske og vellidte.

Du kan også lade dig inspirere af Halfdan Timm. Han har skrevet et glimrende indlæg om video til affiliate marketing. Læs det her.

Video er godt for både besøgende og Googles rangering af dit site

 

seo-758264_1280Video er ikke kun godt for dine besøgende. Video er i særdeleshed også godt i forhold til Googles rangering af dit site.

Besøgstiden forlænges = Godt signal at sende

Ved at udstyre din affiliateside med video, vil dine besøgende bruge længere tid på din side, hvilket er et kvalitetsstempel set med Googles briller. Video kan altså få din affiliateside placeret højere i Google – og ikke mindst højere end dine konkurrenter. Det giver kroner i kassen!

Mulighed for at få stærke links

Video på din affiliateside er samtidig med til at øge chancerne for at få nogle stærke og indgående links. Hvis du for eksempel har lavet et glimrende videoklip af et kurophold du netop har været på, kan du med lidt held få kurstedet til at linke til dig fra deres hjemmeside. Dette ”trick” kan du lave på alle oplevelser og efterfølgende høste frugterne af dit arbejde.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Leave a Reply