• Background Image

    Interview: Sådan tjener du 26.000 kr. i december

    June 20, 2017
    af Simon

Vi har været så heldige at få en af de bedste oplevelsesaffiliates til at dele ud af sine erfaringer. Navnet er Henrik, og han kan altså finde ud af at være affiliate for oplevelser. I december 2016 tjente han 26.000 kr. Hvor vildt er det ikke lige?

Vi har lavet et interview med ham med henblik på at give dig en masse værdifuld viden og ikke mindst blod på tanden. Hæld kaffe i koppen, sæt dig godt til rette og brug de næste 10 minutter på at lære, hvordan du rammer en månedsløn i december på at være oplevelsesaffiliate.


Kan du fortælle lidt om dig selv?

Jeg hedder Henrik Andersen og er årgang 1978. Jeg har arbejdet med hjemmesider og webshops siden 2004 i mit eget webbureau.

Hvor lang tid har du arbejdet med affiliate marketing – og hvorfor startede du?

Jeg fik (desværre) først øjnene op for affiliate marketing i 2013, hvor jeg begyndte på mine første projekter.

Som konsulent kan jeg kun sælge mine timer, og jeg elskede ideen om en ekstra indtægt, som jeg kunne pleje når jeg havde tid og lyst.

Hvorfor har du valgt at være oplevelsesaffiliate?

DuGlemmerDetAldrig.dk er uden sammenligning det bedste affiliate program jeg har arbejdet med. Det er der mange grunde til: 

  • Deres oplevelser passer godt til den type sites jeg driver.
  • Jeg gad godt selv prøve langt de fleste af deres oplevelser, og har derfor nemmere ved at markedsføre dem.
  • Det er tydeligt, at de har mange glade brugere og selv arbejder meget med at forbedre deres website, hvilket også kommer mig til gode.
  • De giver en god provision til deres affiliates.
  • De er gode til at motivere: De afholder konkurrencer med fede præmier til de bedste affiliates.
  • De er gode til at informere: De sender månedlige nyhedsbreve med nyttig information, som jeg kan bruge i min markedsføring af dem.

Summen af ovenstående punkter gør dem til det program som jeg har mest lyst til at arbejde for. Derudover siger de, at de tager deres affiliates seriøst, og at der vil komme nye tiltag, og det er noget jeg som affiliate kan lide at høre.

Noget af det værste der kan ske for en affiliate er at de bedste programmer lukker. Det er jeg ikke bange for at DuGlemmerDetAldrig.dk gør. Tværtimod. 

De har ganske enkelt en fantastisk tilgang til deres online tilstedeværelse og de anser affiliate som en særdeles vigtig trafikkilde.

Hvor meget tjener du i gennemsnit på affiliate marketing om måneden?

Jeg tjente 180.000 i 2016 og godt 50.000 på DuGlemmerDetAldrig.dk alene, fordelt på alle mine sites.  

Jeg forventer at 2017 bliver endnu bedre.

Hvor meget tid om ugen kræver det at opnå ovenstående indtjening?

Affiliate er en bibeskæftigelse, så det er meget forskelligt hvor meget tid jeg bruger på det. Jeg bruger nok i 5-10 timer om ugen i gennemsnit. 

Jeg har ikke tid til at bruge mere, da jeg har mit primære job og en familie der også skal passes.

Nu hvor du ”kun” bruger 5-10 timer om ugen… Hvad gør du så for at arbejde så effektivt som muligt?

I forhold til affiliate er jeg typen der arbejder meget på det jeg har lyst til. Det har jeg også erfaret bringer mig længst. Også selvom det ikke altid er det der giver mest mening i forhold til mine affiliate projekter.

Affiliate er noget jeg laver når jeg har lyst. Jeg bruger ofte nogle timer om aftenen eller i weekenden når tiden er til det. Og det er mindst lige så sjovt som at sidde begravet i sofaen og se en ligegyldig udsendelse på TV.

I forhold til at arbejde effektivt har jeg en overordnet plan med mine projekter og får ofte ideer til nye, men forsøger at fokusere på de få projekter, hvor jeg ser mest potentiale i forhold til mine egne evner og interesser. 

Det vigtigste for min effektivitet, og for de resultater jeg har skabt, har været at kunne arbejde uforstyrret og være vedholdende i en lang periode.

I forlængelse af ovenstående kan du så fortælle lidt om, hvordan du helt konkret arbejder med affiliate marketing?

Først og fremmest så har jeg lært at det tager 3-6 måneder før de første penge går ind på kontoen, efter jeg har søsat et nyt affiliate projekt. Og det er efter at have brugt mindst 100 timer på det.  

Jeg plejer at bruge mindst 100 timer før jeg søsætter et nyt projekt. Det gjorde jeg også med gaveinspiration.dk, som jeg nu har lagt mindst 1500 timer i totalt. De første 100 timer bruger jeg på at lave en simpel hjemmeside og på at producere noget godt indhold.

Jeg laver som regel det meste selv på mine affiliate sites. Hvis jeg bruger 100 timer på lancering af et nyt projekt, så bruger jeg: 

  • 20% på at lave selve hjemmesiden.
  • 5% på opsætning af sociale profiler, Google Analytics og Google Search Console m.m.
  • 10% på at lave søgeordsanalyser og sidens struktur (sitemap).
  • 65% på produktion af godt indhold.

Efter lancering forsøger jeg jævnligt at:

  • Udvide min søgeordsanalyse og finde flere ideer til artikler.
  • Producere og publicere nyt indhold regelmæssigt.
  • Få fans og engagement på mine sociale profiler – primært Facebook.
  • Opbygge en emailliste.
  • Bygge de første links til hjemmesiden.

Outsourcer du noget? I så fald: Hvad?

Jeg outsourcer kun tekstforfatning, men jeg har ofte lavet det meste selv. Jeg er dog ret længe om at producere en tekst af nogenlunde kvalitet. 

Derfor har jeg fundet ud at det giver mere mening at lade en dygtig tekstforfatter skrive teksterne, da de kan gøre det bedre på kortere tid. På den måde skal jeg kun lave selve publiceringen selv, lave links i artiklen og evt. markedsføre artiklen.

På denne måde får jeg også produceret bedre indhold og mere hyppigt end hvis jeg skulle gøre det hele selv.

På den lange bane tror jeg at det giver mere mening for mig. Jeg kunne godt forstille mig at outsource flere ting senere. Min fremgangsmåde bliver KUN at gå efter kvalitet. Derfor tør jeg slet ikke benytte andet end danske samarbejdspartnere.

Har du overvejet at fjerne fokus fra at være gaveaffiliate til at fokusere 100% på oplevelserne alene – for eksempel en side udelukkende om smagninger?

Ja. Og jeg har allerede sitet til det, som har eksisteret i flere år, men jeg har indtil nu valgt at fokusere på andre sites. Jeg tror nemlig på at fokus på ét, eller få projekter, er vejen frem.

Har du overvejet at lave affiliate marketing i udlandet? 

Ja, men der er SÅ meget potentiale på det danske marked, så det har jeg valgt at fokusere på. Får jeg enorm succes med et projekt, så vil jeg nok forsøge mig i udlandet med det også.

Fordelen er jo et langt større marked, mens ulemperne også er mange. Bl.a.:

  • Større konkurrence.
  • Nye affiliate netværk skal findes.
  • Nye programmer skal lokaliseres og samarbejder opstartes.
  • Der er en stor sprogbarriere i forhold til at skrive på dansk. 

Hvis DuGlemmerDetAldrig.dk starter op på et engelsktalende marked, så vil jeg ikke udelukke at jeg vil forsøge.

Kom med 3 tips til den nye oplevelsesaffiliate 

  • Find din niche og betragt din affiliate hjemmeside som enhver anden hjemmeside. Den skal være troværdig og værdiskabende.
  • Forvent at det tager lang tid før du før du tjener din første krone, men bliv ved!
  • Fokuser på kvalitet. Især i forhold til indhold, men også linkbuilding og alle andre discipliner.
  • Brug halvdelen af den tid du i dag bruger på at se NetFlix (eller andre former for ligegyldigt tidsfordriv) på at bygge din affiliate forretning op. Selv få timer i ugen kan blive til noget på den lange bane.

Det eneste jeg har haft succes med i forhold til at få et projekt til at give penge hurtigt, er ved at være særdeles produktiv. Kender du en formel på hurtigere succes hører jeg gerne om den. 🙂

Hvad er dine planer for fremtiden? 

Jeg håber at mine affiliate projekter kan blive en god opsparing for mig og min familie, som kan give os frihed til at gøre ting vi ellers ikke ville kunne gøre.

Hvordan ser du fremtiden for affiliate marketing generelt?

Fremtiden for affiliate marketing ser lys ud efter min mening, men det er klart at gamet har ændret sig en del i de sidste mange år. Og det vil nok også ændre sig meget fremover. 

Der er 2 ting der kan blive altødelæggende for en affiliate forrretning

  1. Du mister din vigtigste trafikkilde. Hvis du f.eks. fra den ene dag til den anden mister dine placeringer på de bedste søgeord. Det kan f.eks. ske ved Google’s algoritmeopdateringer, negativ SEO eller andre årsager du ikke er herre over.
  2. Hvis en annoncør (affiliate program) pludselig lukker ned eller sænker sin provision kraftigt.

Hvordan gør du disse risici mindre?

Jeg forsøger altid at bygge flere solide trafikkilder til mine sites, så jeg ikke er så afhængig af gode placeringer på Google.dk alene.

Derudover kan jeg godt lide at have alternative annoncører jeg kan linke til, hvis en annoncør skulle lukke ned.

Her til slut: Hvem får succes i fremtiden – og hvem gør ikke?

Dem der får succes i fremtiden er dem der satser på kvalitet og skaber noget værdifuldt for brugerne. Og så tror jeg også at dem der er gode til at udnytte nye muligheder først og bedst, har en god chance for indtjening.  

Et eksempel er f.eks. dem der formåede at lave Facebook fansider med 100.000 vis af fans dengang du kunne nå ud til dem alle via dine opslag helt gratis. Der er med garanti nogen der har skummet fløden i den periode hvor det kunne lade sig gøre. 

Jeg tror at den slags muligheder vil opstå igen og igen – også i de kommende mange år. Det gælder om at se dem og udnytte dem.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Leave a Reply