• Background Image

    Lav en fremtidsplan og se din affiliateforretning vokse

    June 20, 2017
    af Simon

Der er ingen tvivl om, at du når dit fulde potentiale som oplevelsesaffiliate, hvis du har en fremtidsplan. Det er guld værd at have en konkret plan at forholde sig, når du arbejder med affiliate marketing. En plan sikrer, at du holder fokus, når dine mål og ikke mindst gør din affiliate forretning større. I dette indlæg får du en guide til, hvordan du kan lave en fremtidsplan for på den måde at øge din affiliateindtjening væsentligt.

Opstil mål (og KPI’er)

 

Mål er en uhyre vigtig del af en fremtidsplan. Derfor skal du starte med at spørge dig selv, hvad du gerne vil opnå med dit arbejde med affiliate marketing. Det kan for eksempel være:

  • Jeg vil gerne tjene 10.000 kr. om året som jeg kan bruge på rejser
  • Mit mål er at gå ned i tid på mit normale job for at kunne arbejde mere med affiliate marketing og i den forbindelse få mere fritid
  • Om to år skal min affiliate indtjening kunne dække min husleje

Når du sætter dig et eller flere mål, anbefaler vi, at du gør det ved hjælp af SMART-modellen. Læs mere om SMART mål her eller se videoen herunder.

Hvor vil du være om tre-fem år?

I forbindelse med opstillingen af mål kan det også være en god ide at tænke over, hvor du gerne vil være om tre-fem år med dit affiliatesite og dit liv. På den måde udfordrer du dig selv til at tænke større tanker end, hvis din tidshorisont blot var et år. De store tanker kan vise sig at være altafgørende for om du får den succes med dit affiliatesite som du gør og drømmer om.

Mål holder dig fokuseret og motiveret

En af de største grunde til, at du skal arbejde med mål er, at det holder dig fokuseret og motiveret. To ting, der er uhyre vigtige, hvis du vil gøre dig forhåbninger om at lave en bæredygtig og profitabel affiliateforretning. Uden et konkret mål vil du ikke have nogen grund til at arbejde med affiliate marketing – og hvorfor så overhovedet bruge tid på det?

Lav en konkret handlingsplan

 

Når målene er på plads, skal der laves en konkret handlingsplan, der sikrer, at du kommer helt over målstregen.

Hvordan opfylder du dine mål?

Handlingsplanen skal give dig et svar på, hvordan du opfylder dine mål. Det vil sige, at du med stor sandsynlighed skal bryde dine mål ned i delmål. Ud fra dine delmål finder du opgaver, der skal løses. Herunder er et tænkt eksempel på, hvordan planen kunne se ud:

Mål: Inden for 12 måneder skal mit website om ophold omsætte for min. 1.000 kr. om måneden.

  • Delmål 1: Inden for 90 dage skal mit website minimum have 400 besøgende om måneden
    • Opgaver: Søgeordsanalyse, udarbejdelse af nyt og prioriteret indhold (min. 10 artikler á 1000 ord), bygge syv stærke links, bestille fem tekster om spaophold hos en tekstforfatter
  • Delmål 2: Mit website om ophold skal have en EPC på minimum 5 kr.
    • Opgaver: Lav indhold på baggrund af meget specifikke søgefraser, indsæt video på de sider hvor det er relevant, gennemgå hele sitet og optimer på indhold der halter efter, besvar ALLE spørgsmål som mine besøgende måtte have
  • Delmål 3: Jeg skal bruge minimum to timer om ugen på mit website de næste 12 måneder
    • Opgaver: Planlægge min tid uge for uge så jeg har tid til at arbejde min. to timer om ugen med mit website, snakke med familien om det er ok at bruge så meget tid på mit ophold (hvis ikke det er ok, skal der findes en løsning) 

Har du brug for hjælp udefra?

Hvis du for eksempel ikke er særlig god til at skrive indhold, bygge stærke links eller måske ikke har tiden til at arbejde så meget med dit site, så kan det være nødvendigt at hente hjælp udefra.

Vælger du at hente hjælp udefra, er det vigtigt, at hjælpen er så effektiv som mulig, så du ikke spilder dine penge. Derfor skal du prioritere at forberede en eventuel leverandør så godt som du kan. Hvis du for eksempel har brug for hjælp til at skrive tekster, så brug rigeligt med tid på at forklare tekstforfatteren, hvad det hele drejer sig om. På den måde sikrer du, at du får de bedst mulige tekster – og minimerer tiden du skal bruge på eventuelle rettelser.

Planlæg din tid

I forlængelse af ovenstående delmål 3 bør du prioritere og planlægge din tid. Brug din tid der, hvor du får mest muligt ud af den. Hvis du for eksempel er genial til at skrive sælgende tekster, så er det der, at du skal bruge tiden. Er du derimod udfordret på det groveste, når der skal bygges links, så bør du outsource opgaven til en ekspert.

Du kan med fordel planlægge et helt års arbejde med affiliate marketing med udgangspunkt i dit mål. Brug delmålene til at planlægge ned på månedsniveau og opgaverne på ugeniveau. Hvis nødvendigt skal du ikke være bange for at rette til i din kalender/planlægning, hvis du for eksempel kan se, at du når dine mål hurtigere eller langsommere end forventet.

Tag action!

 

Ovenstående punkter er komplet ligegyldige, hvis du forsømmer dette punkt: TAG ACTION!

Når alt kommer til alt, så handler affiliate marketing meget om at tage action. Hvis ikke du gør noget aktivt for at nå dine mål, så sker der – rent ud sagt – ikke en skid. Jo hurtigere du kommer i gang, jo bedre!

Evaluér på din indsats

 

Det er en glimrende ide løbende at evaluere på din indsats. Det kan for eksempel være en gang om måneden, hvor du laver en status over, hvad du har nået, ikke har nået, hvad gik godt, hvad gik skidt, hvordan får du en mere effektiv næste måned osv.

Ved at evaluere på din indsats tvinger du dig selv til at holde fokus. Og det er vigtigt, hvis du vil nå helt i mål med din plan!

Har du fremtidsplanen klar?

 

Bryg dig en kop kaffe og begynd at skrive din fremtidsplan ned med det samme. Jo hurtigere du får skrevet planen ned, jo nemmere har du ved at efterleve den og fokusere på de vigtigste ting ift. din affiliateforretning.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Leave a Reply