• Background Image

    Sådan laver du stærke links til dit affiliatesite

    August 9, 2016
    af DuGlemmerDetAldrig

Du er kørende: Dit affiliatesite er online, de første salg er skabt og dit indhold spiller max, men du vil selvfølgelig gerne have tingene til at tage yderligere fart. Sæt fart på med stærke links til dit affiliatesite!

I dette blogindlæg ser vi nærmere på, hvordan du laver stærke links til dit affiliatesite, så du kan erobre de bedste og mest lukrative placeringer i SERP. Linkbuilding er uden tvivl et meget vigtigt indsatsområde, når det kommer til at få succes med et DGDA-affiliatesite.

Good content always wins

 

Du har sikkert allerede fået tudet ørene fulde med, at ”content is king” – og det er der en særlig grund til. Det ér bare nemmere at lave stærke links til et site som bærer præg af høj kvalitet. Derfor anbefaler vi på det kraftigste, at du fokuserer på det gode indhold fra start af, da det alt andet lige vil gøre det nemmere for dig at skabe de ekstra stærke og misundelsesværdige links.

Lav en læseværdig anmeldelse af oplevelsen

Det er for eksempel en fremragende ide at lave en ekstraordinær god anmeldelse/beskrivelse af en oplevelse. Sådan en anmeldelse kan med fordel indeholde flotte og stemningsfyldte billeder og unik video. Det handler i høj grad om at lave så lækkert indhold, at det er værd at linke til.

… og få udbyderen til at linke til dig

youtube-1495277_640Formår du at strikke noget lækkert indhold sammen, så er det bestemt ikke utænkeligt, at du kan få udbyderen af oplevelsen til at linke til dig og-/eller dele dit indhold på de sociale medier. For udbyderen giver det god mening at linke til en anmeldelse, der taler i rosende ord om pågældende oplevelse. Det vil alt andet lige øge troværdigheden til udbyderen og de dertilhørende oplevelser.

Lav video og få no-follow links fra Youtube

Vælger du at lave video til dit site, er der også rig mulighed for at linkbuilde fra Youtube. I videobeskrivelserne kan du for eksempel tilføje link til den URL, hvor videoen er placeret. Links fra Youtube er no-follow, men det betyder ikke, at du IKKE får noget værdi ud af dem. Youtubelinks er værd at tage med!

I videoen herunder kan du se og høre en case, der løfter sløret for, hvordan såkaldte “elite links” kan bygges

PR: Har du en god historie at fortælle?

 

Hvis du virkelig vil have stærke links, kommer du ikke uden om PR. Presseomtale kan vise sig at være yderst profitabelt for din affiliateforretning. Derfor skal du sætte hovedet i blød og finde ud af, hvordan du kommer i medierne og får links fra nogle af ”de helt store drenge”.

Historien skal være samfundsrelevant

Skærmbillede 2016-08-09 kl. 10.01.47Langt de fleste journalister og redaktører vil vende tommelfingeren ned, hvis de modtager en pressemeddelelse, der udelukkende handler om produktet eller virker for reklameagtig. Hvis du vil have succes med PR, handler det om at finde en historie som er samfundsrelevant. Det kan for eksempel være danskernes holdning til oplevelsesgaver eller lignende. Kan du koble noget statistik på din historie, vil det blot øge dine chancer for at komme i medierne.

I Danmark findes der flere personer og bureauer som arbejder med presseomtale. Disse er værd at kontakte, hvis du gerne vil have professionel hjælp til at få dit affiliatesite i medierne. Somera er et godt bud på et bureau, der kan hjælpe dig.

Relevante gæsteindlæg

 

Gæsteindlæg er en anden og god linkmulighed. Fordelen ved denne metode er den hurtige proces. Det er forholdsvist nemt at finde relevante blogs og websites som er interesseret i et gæsteindlæg. Derudover behøver det ikke tage mere end et par dage fra kontakt til relevant blog til udgivelse af indlæg inkl. link. Dog er det ekstremt vigtigt, at du udgiver noget relevant og værdifuldt content som ”gæst”. Ellers er værdien du kan høste ikke særlig stor. Relevans, relevans og relevans!

Når du anmoder en blogger/webmaster om et gæsteindlæg, er det tit og ofte nødvendigt at tilbyde noget den anden vej. Hvad kan du tilbyde som øger dine chancer for at få et godt link?

Meld dig ind i Linkklubben.dk

 

Har du svært ved at finde nye steder, hvorfra du kan få et link? I så fald er det oplagt at tilmelde dig Linkklubben.dk som Henrik Bondtofte (linkbuildingekspert) står bag. For kun 249 kr. pr. måned kan du få fire nye linkmuligheder tilsendt direkte til din indbakke hver eneste måned. På den måde har du hver måned nye steder at få links fra, hvilket vil styrke din linkprofil og dermed dine placeringer i SERP. 

Indgå samarbejdsaftaler

 

Denne metode til flere stærke links handler om, at du skal indgå nogle fordelagtige samarbejdsaftaler. Det kan for eksempel være et SEO-bureau som gerne vil bruge dit site i forbindelse med kundelinks. Som betaling kan du få adgang til nogle af bureauets stærke sider, hvorfra du kan linkbuilde til din affiliate-side. Der findes mange forskellige måder at indgå et godt samarbejde på. Hav dog hele tiden in mente, at samarbejdet skal være godt for begge parter – og ikke mindst så relevant som muligt.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Leave a Reply